Segway – Fremtidens transportmiddel til korte ture

EVENT-segway

Medmindre du har levet som eneboer de sidste 10 år, så er du på et tidspunkt støt på fænomenet Segways, opfundet af Dean L. Kamen. Disse innovative tohjulede kørertøjer har vakt stor opsigt bl.a. på grund af det geniale ingeniørarbejde der ligger bagved. Selvom de ligner noget der er taget fra fremtiden af, så er de ganske udbredt, om end ikke hvermandseje, da de originale Segways stadigvæk koster omkring 50.000 kr. i Danmark, og ikke må køres på offentlig vej endnu (uden særlig tilladelse, selvfølgelig).

Segway’en blev offentliggjort i det amerikanske morgenprogram Good Morning America, i december 2001, men der var, selvfølgelig, allerede blevet røbet nogle hints inden, for at lave en større hype omkring produktet. Segway’en har altså været på markedet i lidt over et årti, og har således gennemgået en række mindre forbedringer, bl.a. på måden man styrer på, men der er blevet ændret imponerende lidt ved originaldesignet og softwaren bagved, hvilket må siges at være godt klaret af et så innovativt produkt.

Der findes flere forskellige udgaver af Segwayen, f.eks. en terrængående én af slagsen, som desværre var skyld i milliardæren og ejeren af Segwayfirmaets død, Jimi Heselden, da han kørte ud over en skrænt på den terrængående Segway.

I Danmark bliver Segways oftest brugt som underholdningsredkaber, og ikke som deciderede transportmiddel. I de fleste større byer kan man således komme på Segwayrundtur, hvor man som turist kan se de kendte seværdigheder på en anderledes måde end man er vant til. Landets eventcentre og forlystelsesparker har ligeledes inkorporeret dem i deres eventsortiment, hvor man f.eks. kører om kap på Segwayforhindringsbane.

Post Tagged with ,

Related Posts

  • Post Image

Comments are closed.

Social Icons